Vi villle nødig misse Sisse

Tillykke med dagen, Sisse

Fremad i en tomands grupetto anført af teamets elegantier, tangoens definitive betvinger, manden, der kan få stive danskere til at tage de forbudte trin og rulle i hofterne.
"Sisse havde fødselsdag i går. Vi køber en kost i Ballerup, og så overrasker vi hende. Huspoeten har ringet og fortalt mig det"
Som sagt så gjort - og Sisse var ved at falde ned fra smørebrættet, da Erlingo himselv entrede cafeen svingende med dagens buket fra Shell-tanken i Ballerupkrydset.
Hun faldt ham om halsen og kyssede ham så venskabeligt, at redaktøren blev helt rørt.
"Kan vi få Brøndby-bøf med spejlæg," spurgte erligantieren. Og straks repliceredes det fra disken: "Anytime"
Og Sisse bød på Gammel Dansk. Og Boonen åbnede for sin smøgæske, og snakken flød i lokalet. Thi Huspoeten var kommet løbende til, da han hørte, at hans store formidler var i byen.
I Ledøje. Det hedder den kun året ud, så bli'r den en del af en storkommune, men det er en ganske anden historie.
Efter den store succes, på hjemvejen, betror erlingatieren sig til bladet:
- Det er jo en skændsel, at vi to gamle må køre sådan en sponsortur alene. Men ved du hvad: Når der er tre, så er det team sabines. Når vi er to, så er det team Stærkodder.
Tag den I unge anæmiske skvat!
- Ja vinteren er jo den sæson, som skiller knejte fra mænd, som de sagde engang, jeg spillede i Jylland - du ved mellem de tvende have og den slags. Hvor de siger Æ mand, hans cykel sin klookk'
- Men pinligt er det. For dem.
Ikke for os!
(55 km)