søndag, april 14, 2013

Il Trio Gigante

Ikonografisk fotografering ved det historiske Frk. Jacobsensted.
Der var truttet i trompeten  for det morgenfolk, som ikke kunne følge trædeorglet på natkørslen mod kirken. 
Her ses de (vi) - Il Trio Gigante, Stærkodderens naturlige arvtager, som rullede ud fra Blå Bro kl. 11 anført af von B i forårshumør og udslagent hår. Kassen med de foårsgrønne briller og Rosso med ny hjelm.


Den gode nedkørselsteknik, som Kassen har lært von B gennem adskillige træningspas, bruges her med succes på en opkørsel. Jo, jo. Vind er vind. Og vind og vind med samme sind, som de siger nede på Centerpubben,,,,
Anfald fra Blå Bro kl. 11. Farummotorvej, Hareskovby, Skovlyst, Måløv, Knardrup  punktering ved udkørsel til Måløvvej før Ganløse (Rosso - efter 30,59 km) - Videre gennem Ganløse ad Tyrens Nakke - Nymøllevej, Fotografering ved Kalkgaarden, Kirkeværløse, kaffe hos Værløsebageren med rugboller og ost. Samme vej tilbage gennem Hareskovby, Farummotorvej. 68,14 fra Rundetårn (reg. Trademark) 13,3 grader C i gennemsnit

Hjemme tidsnok til at se de sidste 30 km af Amstel Gold med stor succes til Saxobank-Tinkoff



lørdag, april 06, 2013

6 Rüttere på Rad (tydsk ordspild)



Teamkørsel indkaldt reglementeret af kassen.

Afsæt 14:00 fra Blå Bro. Thielemanns, Jacob Bo D, Niels Bo D, Vinde Fralle, von Baglår samt den nye den ass., som ikke lige ville oplyse sit navn, nummer, eller vise licens.

Blå Bro- Faum - ad Ole Rømersvej forbi fritidshjemmet-Bregnerød Kro- gennem skoven med underkørsel. I Allerød opstod forvirring, så Mungo Park blev passeret fra alle sider, før der blev kørt mod Kongevejen. Hu hej ned forbi Sandholm - til højre mod Hørsholm - Videre til Birkerød. Her skiltes gruppen. Nogle var til kaffe. Andre til at køre direkte hjem. 

Kaffe på McDonalds for Bülow, Vinde og den Ass. Hjem ad kongevejen, Geels Bakke, skiltes, Bülow og ass videre mod Søborg. Og så hjem til hver sit punkt.

Skinnende sol, lidt vind - og is på Sjælsø og i grøftekanter.

Sprint-kongerne Davidsen - Brothers in Charms  (ch må endelig ikke udtales "t") i Bregnerødskoven efter bakkespurten ved travtræningsbanen. 
Når Davidsens drengene gi'r den gas, er der ikke mange i deres baghjul. Og det var jo Nielses' første tur som fuldgyldig Sabinist. Forårskåd og køreinspiratorisk...

 Vinde Fralle lægger fra land i skoven og overrasker Kassen og det gyldne mundstykke.
Men de når dog hurtigt op
Davidsen Brødrene indvilligede i at stille op til en fotosession uden cykler. Den nye mode på Sabines: Vi løber som om vi cykler: Og det er derfor, vi ikke punkterer

Fra Feltet beretter von B:

Tak for dejlig tur - det blev til 70 km for mit vedkommende, skønt! Den var ikke gået uden det gode sabinistselskab! - men også fint at splitte op efter de første 40-50 km, det kan vi sagtens gøre en anden gang, så der bliver plads til både fællesskab og individuelle kørebehov (og kaffe og kagebehov!)
glæder mig til næste tur!
kh Chrissie


 Kassen:  I lige måde. Kanon.


Ja tak for god tur!
Kh
JD



onsdag, april 03, 2013

Editorial: Sneen knirker i Samfundets Fuger og Bånd



Med denne historiske collage over  generelle forsamlinger  i Team Sabines har redaktionen gjort sig disse sæsonbetragtninger:

Den kiedsom vinter har henslæbt sig i træningscentre og på sofaer. Mange tidligere år har vi haft odoer på over 1.000 km i denne første apriluge.

Men intet er, som det var.

Der er imildertid lysning forude, idet Den stående Trykker, Kassen, utrætteligt blæser til teamkørsel ad de sjællandske vinterveje. Og herfor skal kun lyde stor anerkendelse.
Kommende lørdag vil der således igen være træning. Og denne gang gerne med cykler.

Samfundet er i disse dage desuden om end ikke lammet så ramt af en hidsig lærerlockout fra Kommunernes Landsbytossers side.

Normalt blander Vandbærerbladet sig ikke i arbejdskonflikter.
Thi sådan er den danske model. Her må parterne klarer ærterne selv

Men vi skal blot erindre om, at lærerforeningen den sidste aften i Forligsinstitutionen foreslog, at man her i landet går over til i stedet at følge Den Finske Model.

Og hun er vel ikke direkte uinteressant, selv i disse Blachmann-tider:

The Finish Model                                                             Foto: Finish Nielsen



Skolerne er lammet af konflikt. Men medlemskredsens erhvervsuddannelser taget i betragtning skal vi dog tillade os at glæde os over, at indtil videre er Planteskoler og ikke mindst Køreskoler gået fri.



Begge konfliktens parter dyrker i øvrigt motion. Kommunernes Udenomssnakker M. Ziegler er ivrig cykelmotionist. Ja, vor sport må lægge ryg til mangt og meget:

Doping, løgne og nu også Storlockout

Mens lærernes formand, Anders Bonde dyrker løb. Med rette Den Røde Løber kaldet i de katedernære kredse.

Redaktionen skal opfordre både kamphaner og vejrguder til sig at forbarme.

                                                                                                                                       redaktionen


mandag, april 01, 2013

Årets første ruller


 Under mottoet La'Chrissie, lagde kassen sig ind bagved. Dog med behøring afstand, så anklager om håndsrækninger kunne afvises. Som der ses er der sne i kanterne, men ej grus i svingene, så det gik.

PS som Miguel så rigtigt bemærker i sin kommentar havde von B glemt sin cykel, og løb derfor hele vejen med hænderne ned langs siden til Edelgave


Rosso og Kasse smed også cyklerne for skik følge eller sæd fly.... som de siger


Redaktøren gik og halvt fortrød, at han havde meldt fra til en morgentur på grund af frostgrader. Det ville være bedre med en eftermiddagstur. Og pling så rullede en mail fra Kassen ind. Efter en parlamenteren blev tidspunktet lagt kl 14 med afgang fra Bülowsvej i Rødovre. Direkte afhentning og aflevring. Nok hjælp, men ingen hånd i røven.
Kassen første an på den smukkeste sæsonåbner ad Ballerup Boulevard (kendt fra Filmen) forbi Ballerup cirkus Arena, Til Ledøje, som aldrig har åbent og så blommen i ægget: Edelgave Huse med vendepunkt over Smørumovre tilbage op over markerne tilbage til ledøje og så den fine Boulevard omvendt.
Fra byen et par og halvtres km.