Carbon, bedetæppe og St. Erling

Brasken benyttede lejligheden til at sælge sin cykel og købe en ny i carbon hos cykelhandleren i Canale. I fjor solgte han fire Olmokasketter til os. I år en carboncykel og en pulsmåler (til Vinde, der herefter ikke var til at styre på stigningerne, da han hele tiden flyttede sin maxpuls...) Der var sikkert fest i Canale dagene efter

Rapport Piemonte 2007

Hermed tid til en kort rapport over turen.

6 mand i to biler (forbundet af walkier!) 1532 km fra København til Guarene ved Alba over

frakørsel 45 Celle (Bonnies Diner. Historisk. Alle Piemontinere er blevet fotograferet foran Bonnies, eller Daisies, som den hed tidligere)

Ankomst Guarene ved Alba søndag sen eftermiddag. Straks cyklerne frem og op på Langheplateauet. Først dog en tur på 18 pct.stigningen op til borgten i Guarene. Og så ned af bjerget, over dalen og op til Barbaresco (i glassene senere) videre til Mango (cykelhjelm til børn) og hjem.

Det, der naturligvis forskrækkede alle - og lå som en advarsel om bjernenes og grusets dramaturgi, var Erlingos styrt med den skæbnesvangre følge: Kravebensfraktur og trykkede ribben. På ospidale i Alba. Røntgen - og en professionelt lagt slynge, som løfter skulderpartiet op under ørerne, dog er det muligt at tale i mobil (deraf navnet: tele-slynge).

Erling tog det mere end tappert og slog sig ned på terrassen med en svensk krimi - indtil hjemflyvningen onsdag med Sterling. (St. Erling nu kaldet) (alle flyselskaber sværmer bom ham)

Mandag den klassiske Langhetur over Barolo, Dolgiani, Opstigning ad hylderne til Bossolasco,

hjem over Rodello (fantastisk nedkørsel)

Tirsdag den lisso klassiske tur ned mod Asti:

Canale (indkøb af Carboncykel og pulsur), Cisterne d'Asti, Ferrere, op til Don Bosco - den surrealistiske kæmpekuppel i nowhereland. 110 km.

Onsdag: Hjemflyvning for St. Erling. Blød dag for feltet. Rosso knækkede kæden, der rev en eger med - på vej op mod Barbaresco. Reparation. Godt det ikke skete dagen efter. Om aftenen ankom Dr. Jung - og fed fællesmiddag på ny restaurant i Guarene med kalvekæber og alt hvad hjertet begærer.

Torsdag: Sestriere. 100 km i bil til Pinerollo. Herfra 56 km's opstigning til passet. Se billeder nedenfor. Sej som en mellemspil af Kroner. Ond som en albansk udsmider. Lumsk som en jysk turleder. Fantastisk sejr og oplevelse for alle. nedkørsel i strid regn og 4-5 grader. Alle var ved at tabe fingrene.

Hjemme på hotellet stod middagen og gaven fra værtsparret Anna Lisa og Mauritzio Olmo klar:

2 flasker Barolo til middagen. 1981 og 1983!

Fredag styrtregnede det. Hurtig beslutning: Hjem een dag tidligere. Ingen grund til at rende rundt i regn.

I Schweitz skiltes vore veje. Vi skulle på Jungs anbefaling prøve Skt. Gottard-passet i stedet for Bernardino. Garminen i BraskeMerceren ville over Zürich og de små veje. Tom-Tom'en over Basel.

Braskerne kørte hjem i eet hug.

Vinde og Rosso fandt et ægte rytterhotel nord for Karlsruhe, naturligvis med navnet:

Ritter

Hjem gennem Sankt Gottardo