MÆLKEDRENGEN

Il directore on the road

TV er fyldt med genudsendelser i disse uger. Således inspireret af de store, bringer Vandbærer Bloggen hen over sommeren et par gyldne timer fra de gamle numre. I må selv sige til, hvis I vil sige fra.... Red

Vandbæreren træffer direktøren i et ganske roligt øjeblik mellem forårslapningerne af nye såvel som gamle slanger, som ikke har kunnet holde vejret en hel træningstur.
”Jeg finder ganske god afslapning ved at gå og lappe de gamle Michelin’er og Vredesteener og hvad man nu har klampet til sig under forskellige udsalg. Mens jeg naturligvis hører god jazz fra de varme lande, siger en forårskåd men også alvorlig direktør for Team Sabines.

-Du langer lidt ud efter den senere tids maildebat om køretider, køreturslængder og afgangssteder. Hvad mener du med, at der ikke må gå Nyrup i den?

Kære venner. Nu har jeg tavst fulgt debatten længe nok på mailen. Men nu må jeg appellere til, at vi samles som eet hold - med een holdspirit - eet stambord og een holdning.
Det kan ikke være sagen for en sabinist at komme i intern kævl om, hvis pumpe, der er længst. Og da slet ikke som Nyrup begynde at fremhæhev fejl hos holdkammerater.
Det gør ondt langt ind i en direktørs gamle ventilgummi. Og det må stoppes!
Derfor vil jeg appellere til, at alle møder op til Q10 den 3. april - dagen efter H.C. Andersen- festen. Så vi kan vise, at vi kan stå sammen, modsat Socialkammeraterne og deres fløjkrige.
Så vil vi køre samlet i een vifte. Og vise, at hver mand tager vinden af for holdets bedste.
Vi er et ægte eventyrhold. Derfor dagen efter Andersens store dag - så er det at smide svovlstikkerne og komme i klæderne og op på cyklerne og skorstensfeje derud af, om jeg så må sige, om man forstår de små hints.

Det tror jeg nok, vi gør?
Nu ved man jo aldrig med Vandbærereren og dens redaktion. Den plejer nu ikke at være tynget af intellektuel endsige litterær indsigt. Men lad det nu ligge.

Hvilket er da direktørens yndlingseventyr, nu Andersen nævnes, om man må indføje?
-”Mælkedrengen”, så afgjort!
- Er det skrevet af Hans Christian Andersen?
- Ja
- Hvad handler det om?
Om drengen, der måtte stå op kl. 5 hver morgen for at cykle ud med mælk til borgerskabet i Hellerup. Først kørte han en rute med sød. Så med kærne og til sidst med piskefløde.
Den lille dreng, Pelle. Ja, jeg får en klump halsen, når jeg tænker på det.
Og en dag forærede en rig enke ham en trækbasun.....
Og han spillede på den mens han kørte ind forbi Svanemøllen - og vinkede til Hans og Grethe. Pelle, råbte de til ham: Dig vil der en dag blive lavet en film om. Når først den er opfundet. Og denne film, vil erobre hele verden...
En ægte cykelklassiker.
- Nu må du fandme holde op, direktør. Cyklen var jo knap opfunden på Andersens tid.
Det ved Gud, den var. Skrev han ikke netop cykletour til Roskilde om den store brand i domkirken?
Nej, det var sgu ikke ham. Måske tænker direktøren på Herman Bang?
Ja, han var også en fremragende cykleforfatter. ”Ved vejen” er jo en klassiker i ethvert sprinterhjem.
KLIP

Redaktionen beklager at måtte afbryde interviewet så brat, da det udviklede sig til det rene mundhuggeri fra direktørens side præget af uvidenhed og sammenblanding.
Men redaktionen er da stolt over, efter måneder på is at kunne bringe et længere interview med direktøren, hvor crazy det så end er.

Ved redaktionens slutning iøvrigt en stor anerkendelse til bla. el Dottore og den stående trykker for at have kørt mere end 11 svenske mil.
Måtte man gøre den bemærkning, at man kører længere og bedre, når udgangspunktet er Q - og køretidspunktet 10. Ikke for noget. Men ros. Red.